Når der skal være helt styr på regnskabet

Når der skal være helt styr på regnskabet
Rate this post

Som privatperson og især som firma er det yderst vigtigt, at den regnskabsmæssige side af driften er helt i orden.

De færreste er både kompetente til at klare regnskabet selv og så også drive en virksomhed. Er du en af de få, så kan du glæde dig over det. Er du ikke, så må du ty til en fagmand, der både kan rådgive og udføre det fornødne i forhold til dit regnskab.

Økonomien skal hænge sammen

Både i privaten og i virksomheden skal økonomien hænge fornuftigt sammen. Det har du bedst et overblik over, hvis du lægger et realistisk budget og efterfølgende sammenligner det med det egentlige årsregnskab.

Så kan du tydeligt se, om budgettet holdt så nogenlunde, eller om det var skudt helt ved siden af. Hvis budgettet og årsregnskabet stikker i hver sin retning, er det ret skidt. Selvfølgelig er det herligt, hvis du har tjent mere, end du budgetterede med, men de to størrelser skal helst matche nogenlunde.

Er der en afvigelse, så har du noget at styre efter i forhold til næste års budget.

Hyr en bogholder

Synes du ikke, at du har tiden, overskuddet eller evnerne til at være din egen bogholder, så kan du med fordel hyre en professionel bogholder til at tage sig af den del af driften.

En bogholder kan føre de daglige regnskaber. Han eller hun kan også vejlede dig, hvis nogle regnskabsposter bør justeres.

Vedkommende kan også være behjælpelig med at udfærdige et årsregnskab og et momsregnskab.

Du kan vælge helt eller delvist at overlade den daglige bogføring til en dygtig bogholder.

Hyr en revisor

Bruger du en revisor til at have styr på dit regnskab, får du “hele pakken”. En revisor kan både føre det daglige regnskab, give dig råd og vejledning i forhold til regnskabet, klare moms- og årsregnskab og godkende dine regnskaber til brug for SKAT.

Her kan du også bruge din revisor til at klare hele molevitten eller bare dele af det regnskabsmæssige.

Vil du stadig gerne have lidt hånd i hanke med den side af din virksomhed, der handler om økonomisk strategi og regnskabsføring, så kan du have det i det omfang, du ønsker og så lade revisoren tage sig af resten.

Ønsker du egentlig at være fri for det og koncentrere dig om at drive resten af virksomheden, og stoler du fuldt og helt på din revisor, så overlad det trygt til ham eller hende.

Det giver tryghed

Hvis du stoler fuldstændig på, at dine regnskabsmæssige interesser bliver forvaltet på bedste vis, så giver det dig en stor tryghed og letter din daglige arbejdsbyrde mærkbart.

Det er ikke værd at bøvle med selv, hvis du er bedre til at tage dig alt det andet i virksomheden end det regnskabsmæssige.

En fagmand kan sikre dig, at alt, hvad der har med det finansielle at gøre, bliver klaret til punkt og prikke. På den måde ved du, at hverken du eller systemet bliver snydt, og det giver en god ro i maven.