Hvornår giver et kviklån mening?

Hvornår giver et kviklån mening?
Rate this post

Måske er ordet ’kviklån’ ikke nyt for dig. Både i det offentlige rum og i medierne har begrebet i fortsat højere grad gjort sig gældende inden for de seneste år. Du har måske en tåget forestilling om, hvad et kviklån er ud fra, hvad du har hørt i medierne og fra andre, men ved du egentlig helt præcist, hvad et kviklån er, og hvornår det giver mening at optage et? Her får du en guide til, hvornår det kan give mening at vælge et kviklån.

Når du ønsker en nem proces

Det giver mening at vælge et kviklån, når du ønsker at låne penge, men ikke ønsker at gennemgå den besværlige proces, det af og til kan være at låne penge på traditionel vis i din bank.

Et kviklån foregår online, hvilket vil sige, at du ikke engang behøver forlade dit hjem for at kunne låne penge. Du kan låne med ganske få klik ved helt enkelt at besøge hjemmesiden, der tilhører den låneudbyder, du ønsker at låne hos og angive et par helt grundlæggende informationer om dig selv såsom dit navn, CPR-nummer og alder. Angiv herudover hvilket beløb, du ønsker at låne og send din ansøgning af sted.

Har du ikke prøvet at låne online før, og ved du ikke, hvilken låneudbyder, du skal vælge, findes der hjemmesider skabt særligt til at hjælpe dig med at finde hoved og hale i de mange udbydere, der er kommet til over de seneste år. På disse sider skal du blot angive, hvilket beløb, du ønsker at låne, hvorefter du får en oversigt over de forskellige udbydere, deres regler, renter og lignende, samt hvor meget det er muligt at låne hos dem.

Når du skal bruge penge hurtigt

Det giver i øvrigt rigtig god mening at vælge et kviklån, når du ikke alene ønsker en nem proces, men også har brug for penge hurtigt. De fleste online låneudbydere anvender i dag IT-systemer, som gør processen med behandling af låneansøgninger automatiseret. Faktisk er disse systemer så hurtige, at de på få sekunder kan behandle din ansøgning, når du har sendt den af sted. Derfor er det hos mange udbydere også muligt at have pengene disponible på din konto allerede dagen efter, du har ansøgt om at låne dem. Hurtigere bliver det ikke.

Når du ikke ønsker at angive, hvad pengene skal bruges til

En væsentlig forskel på det traditionelle banklån og de forskellige online lånetyper er, at du ikke skal angive nær så mange oplysninger om dig selv og din økonomiske situation for at få lov at låne. Det er også netop dette, der gør låneprocessen både hurtig og nem. Oftest er det eneste krav i forhold til din økonomiske situation, at du ikke er registreret dårlig betaler i enten RKI eller Debitor Registret.

Herudover bliver processen også nemmere af, at det ikke er påkrævet, at du angiver, hvad du ønsker at bruge det lånte beløb til. I banken er der forskel på, hvor meget du kan få lov at låne afhængigt af, hvad du ønsker at låne til. Dette er ikke tilfældet med online lån.