Det er muligt at søge om et økonomisk tilskud til enten bisættelse eller begravelse – det kaldes begravelseshjælp. Hvor meget, du kan få udbetalt, afhænger dog af flere forskellige faktorer. Blandt andet spiller både den afdødes formue og alder ind.
Hvem kan få begravelseshjælp?
Det er ikke helt nemt at finde hoved og hale i, hvem der kan få et økonomisk tilskud til begravelsen, men helt kort og enkelt kan man stille det op sådan her:
- Personer, der er født før 1957, kan altid få minimum 1050 kroner i begravelseshjælp.
- Personer, der er medlem af Sygeforsikring Danmark i gruppe 1 eller 2, kan altid få et tilskud på 1400 kroner.
- Personer, der er under 18 år, kan altid få begravelseshjælp.
- Personer, uden ægtefælle og med en formue på under 31.550 kroner, kan få tilskud.
- Personer, med ægtefælle og/eller børn under 18 år med en samlet formue på under 51.200 kroner, kan få tilskud.

Hvor meget kan man få i begravelseshjælp?
Hvor meget økonomisk hjælp til begravelsen, som du kan få, afhænger af den afdødes alder, formue og familieforhold.
Er den afdøde under 18 år, er der en fast udbetaling på 9850 kroner.
Er den afdøde over 18 år, så er der til gengæld flere forskellige scenarier:
- Den afdøde er født før 1957 = 1050 kroner i tilskud + mulighed for at søge om formuebaseret begravelseshjælp
- Den afdøde er medlem af Sygeforsikring Danmark gruppe 1 eller 2 = 1400 kroner i tilskud + mulighed for at søge om formuebaseret begravelseshjælp
- Den afdøde er født efter 1957 og medlem af Sygeforsikring Danmark gruppe 5 = mulighed for at søge om formuebaseret begravelseshjælp
Hvis der bliver bevilliget begravelseshjælp til personer over 18 år, er tilskuddet på maks 11.800 kroner. Om man får hjælp – og I så fald hvor meget man får – afhænger af den afdødes formue og familieforhold. Her er to mulige scenarier:
- Hvis den afdøde hverken har partner eller børn har de ret til fuld begravelseshjælp, hvis deres formue er under 19.750 kroner. Er formuen på mellem 19.750-31.550 kroner bliver hjælpen nedsat, mens den bliver fjernet helt, hvis formuen er over 31.550 kroner.
- Hvis den afdøde har partner og/eller børn har de ret til fuld begravelseshjælp, hvis deres samlede formue er under 39.450 kroner. Er formuen på mellem 39.450-51.200 kroner bliver hjælpen nedsat, mens den bliver fjernet helt, hvis formuen er over 51.200 kroner.
Læs mere om tilskud til begravelse og få et overblik her.
Hvordan søger man om begravelseshjælp?
Ønsker du at søge om begravelseshjælp, kan du enten søge gennem Udbetaling Danmark, eller du kan få din lokale bedemand til at stå for ansøgningen for dig. Hvis du gerne vil have en bedemand til at stå for det, kræver det blot, at du udfylder en fuldmagt, der giver bedemanden tilladelse til at søge på dine vegne.
Har du derimod mod på at stå for at ansøge selv, så kræver det, at du vedhæfter dokumenter omkring gæld, formue og skrifterettens beslutning for boet med din ansøgning. Derefter kan det tage op til fire uger, før du får svar på, om du kan få begravelseshjælp eller ej.
You must log in to post a comment.